Kong Christian stod ved højen mast

Kong Christian stod ved højen mast.

Nationalsangen kong Christian stod ved højen mast blev skrevet i 1778 af Johannes Ewald. Sangen fik præmiere i januar 1780.

Nationalsangen hylder Kong Christian d. 4., Niels Juel og Peter Wessel ”Tordenskjold”.

Niels Juel og Tordenskjold var søfartsadmiraler, som kæmpede sammen med Christian d. 4. i søslaget på Kolberger Heide i 1644. Slaget mod svenskerne var dog uden afgørelse.

Vi har markeret de enderim der er i første vers.

    Kong Christian stod ved højen mast

    i røg og damp;

    hans værge hamrede så fast,

    at Gotens hjelm og hjerne brast.

    Da sank hvert fjendtligt spejl og mast

    i røg og damp.

    Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!

    hvo står for Danmarks Christian

    i kamp?

Vi kan konkludere, at der er et: A-B-A-A-A-B-C-C-B Rim

Der bliver også brugt mange mandlige rim, som fast og mast.

Semantiske skemaer

Ord som mast, speil, vessel(sejlskib) er et søslagstema, som netop er et stort tema i sangen.

Røg, damp, hjelm er ord, som hentyder til krig og søslag. Sangen hylder søslaget ved Kolberger Heide.

Kongen, røde flag, kiempe til dit skiød, så stolt som du mod stormens magt, fortæller om Danmark som nation, og hvordan vi skal være stolte af Danmark, og hvordan der blev kæmpet til det sidste for Danmarks skyld.

Røg og damp, stormens brag, den mørke sky, den tykke sky, stormens magt, sortladne hav og larm og spil er ord, som fortæller om atmosfæren og stemningen.

Personlige pronominer:

I de første tre strofer er der ikke brugt nogen personlige pronominer, og derfor er stroferne upersonlige. Men derimod i den sidste strofe er der blevet brugt personlige pronominer, som gør, at det bliver mere personligt.

Perspektivering:

Grundtvigs ”Danmarks trøst – Langt højere bjerge” er en nationalsang, som hylder det Danmark har. Danskerne bliver repræsenteret som ydmyge, fordi vi ikke har brug for alle de store bjerge, men vi har nok i vores eget.

H.C. Andersens ”Danmark mit fædre land” er en nationalsang, som minder meget om Grundtvigs ”Danmarks trøst – Langt højere bjerge” end ”Kong Christian stod ved højen mast”, da de begge er nationalsange, og hylder det gode ved Danmark, mens den anden hylder Kong Christian d. 4.

Konklusion:
Kong Christian stod ved højen mast er en kongesang, som hylder Kongen i modsat til de andre sange, som hylder Nationen. Dog er kongen en repræsentant for Danmark, og det er ham der repræsenterer danskerne i udlandet.

Kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/Kong_Christian_stod_ved_h%C3%B8jen_mast

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kong-christian-stod-ved-hoejen-mast-af-johannes-ewald-1779/

www.youtube.com/watch?v=ZyCMcF-1SR4