"Danmarks Drenge"

Danmarks Drenge

Med Søren Poppe og Sophie Lassen-Kahlke

Tekster

I et ganske lille land, hvor himlen altid er blå.

Er der altid folkefest når Danmarks drenge er ovenpå!

Ingenting kan stoppe os når de danske drenge slås!

Vi står sammen alle mand, når vi når til korea og japan!

Olsenbanden har en skummel plan,

vi er på op og stå, vift med dannebrog, som en ægte roligan!

I kan bare komme an!

Vi er danmarks drenge, og vi vil knokle alle mand,

så der bliver bølgegang, på stadion og i det ganske danske land!

Vi er danmarks drenge, i kan bare komme an,

tag krigsmaling på, vift med dannebrog, som en ægte roligan!

Vi har lagt nationer ned og flere af dem på is.

Dagens ret i østens land, er susi og leo med kogte ris.

Det er ikke særlig svært, når man først har fået det lært.

Vi serverer sambabold og spiser franskmænd til dessert.

Olsenbanden har en skummel plan,

vi er på op og stå, vift med dannebrog, som en ægte roligan!

I kan bare komme an

Vi er danmarks drenge og vi vil knokle alle mand,

så der bliver bølgegang på stadion og i det ganske danske land!

Vi er danmarks drenge, i kan bare komme an,

tag krigsmaling på, vift med dannebrog, som en ægte roligan!

Beckham vivi Rivaldo! Figo super Zidane

Beckham vivi Rivaldo Figo super Zidane

Dansih dynamite er bedst, så i kan bare komme an!

I kan bare komme an!

Vi er danmarks drenge og vi vil knokle alle mand,

så der bliver bølgegang, på stadion og i det ganske danske land!

Vi er danmarks drenge i kan bare komme an

tag krigsmaling på vift med dannebrog som en ægte roligan

Vi er danmarks drenge og vi vil knokle alle mand

så der bliver bølgegang på stadion og i det ganske danske land

Vi er danmarks drenge i kan bare komme an

tag krigsmaling på vift med dannebrog som en ægte roligan

som en ægte roligan!

Analyse

"Danmarks Drenge" er en fodboldsang fra 2002.

I første linje bliver naturen/vejret indraget, dette minder sangen om de gamle nationalromantiske sange, hvor Danmarks natur bliver beskrevet som skøn. Et af budskaberne i disse sange er at Danmark er et lille, dejligt land.

Sangen "Danmarks Drenge" handler generelt det sammenhold, som fodbold skaber, og om at vi er gode til at stå sammen i Danmark. 

I teksten ovenover er rimene markeret i første vers og omkvæde. Der bliver brugt enderim.

Der er et yndigt land.

”Der er et yndigt land”

Adam Oehlenschläger skrev i 1819 nationalsangen ”Der er et yndigt land”, som skabte en nationalfølelse. Adam Oehlenschläger levede i romantikken, hvor tiden var en reaktion på 1700-tallets rationalisme. Oehlenschlägers nationalsang er vores nuværende nationalsang, og benyttes til mange begivenheder, specielt fodbold, håndbold osv.

romantikken tiden, hvor man vendte blikket indad for at finde det dybe i tilværelsen og ikke et ønske om at ændre verden. Af romantikken udsprang der sig flere grene og en af de grene var nationalromantikken. Det er netop i nationalromantikken vi finder ”Der er et yndigt land”. Nationalromantikken, som der ligger i ordet, var at finde den nationale ånd og give den en stemme.

Sangen ”Der er et yndigt land” er opbygget af 4 vers med 6 linjer udover sidste vers som består af 9 linjer. I 4 linje gentages de tre sidste linjer 2 gange. ”Der er et yndigt land” er bygget på a-b-a rim. Eksempel: Der sad i fordums tid, de harnisk klædte kæmper, :/udhvilede fra strid/:”

Sangen viser hurtigt at Oehlenschläger hylder det danske landskab, i første vers beskrives det danske landskabs smukke natur ”nær salten østerstrand, nær salten østerstrand. Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark,” et meget karakteristisk træk for romantikken, idet at man fremhævede naturen i romantikken. Sangen hylder historien, folket og flaget. I den anden vers beskrives den danske historie med stridigheder og kamp i Danmark. ”Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid.” Man ku få en fornemmelse af at Oehlenschläger referer til vikingetidens storhedstid, hvo historien er det som binder nationen og skaber en fælles historie. I 3. Vers bliver befolkningen hyldet, hvor piger beskrives som skønne mø’r og kvinder som ædle. Mændene er der og svendene er raske. 4. Vers er en opsamling af tekstens beskrivelse af landets natur, befolkning og historie. Det fremhæver en fælles nationalfølelse, idet at vi har en historie vi er fælles om og som giver nationen en identitet.

I Danmark er jeg født - Isam B

I Danmark er jeg født

http://www.youtube.com/watch?v=Q8swRPuWg74

Sangen er sunget af Isam B, men stammer oprindeligt fra digtet ”I Danmark er jeg født” skrevet af H.C. Andersen i 1850.

Digtet ”I Danmark er jeg født” er skrevet til Danmark som et ”hyldest”-digt. Digtet blev skrevet i romantikken. Digtet er skrevet i 1850, som var lige i slutningen af 3-års-krigen, hvilket betyder at digtet har træk fra Romantikken, udover det er der også træk fra nationalisme.

Outlandish:

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

står mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen

mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuldmånen over kløverengen

så dejligt som i bøgens fædreland?

Du danske, friske strand,

hvor Dannebrogen vajer, -

Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejr! (sejr!)

Det land hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går.

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,

bød over England, - nu du kaldes svag,

(svag du kaldes nu)

et lille land, og dog så vidt om jorden  

end høres danskens sang og mejselslag.

Du danske, friske strand,

plovjernet guldhorn finder,

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Elsker jeg!

Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Vers 1: Isam B synger om at det er Danmark han kommer fra og han synger om fortiden med oldtids kæmpegrave. Isam B afslutter verset med omkvædet: ” Dig elsker jeg! Elsker jeg! Dig elsker jeg! Dig elsker jeg! Elsker jeg! Dig elsker jeg! Dig elsker jeg! Elsker jeg! Dig elsker jeg! Dig elsker jeg! Elsker jeg! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland”.

Vers 2: Isam B synger om Danmarks natur med henblik på sommeren og hvor dejligt der egentlig er, når det endelig er sommer, med stranden og blomsterengene. Isam synger også om fortiden idet han synger, at det er Gud der har bragt Dannebrog. Han henviser til historien om Dannebrogs fald fra himlen i 1200-tallet. Han afslutter igen med omkvædet.

Vers 3: Isam B synger om Danmarks betydning i Europa gennem tiden. Selvom om Danmark er et lille land, har det stadig stor betydning i verden. Han referer også til guldhornene som var givet af Guderne i fortiden. Han synger, at Guderne senere hen vil give ting som Dannebrog og guldhornene som vil styrke Danmarks nationalfølelse. Igen afslutter han med omkvædet. Isam B synger i hvert vers: ”Du danske, friske strand”, fordi at Danmark er et kystland, hvilket mange lande misunder.

Isam B har valgt at undlade det sidste vers/strofe fra H.C. Andersens oprindelige digt.

Digtet er opbygget med mandlige enderim.

I vers 1, er rimene opbygget således:

”A, B, A, B, C, D, D”

I vers 2, er rimene opbygget således:

”A, B, A, C, B, D, D, E, F”

Dette vers bliver rappet, fordi der ikke er gode sammenhængende enderim.

I vers 3, er rimene opbygget således:

”A, B, A, B, C, D, D”

Eftersom det oprindelige digt kan synges har det en fast rytme for hvert vers, dog bliver vers 2 rappet, idet der ikke er god sammenhæng i enderimene. Der er desuden bogstavrim i vers 2 i form af ”Gud gav... Gud giv”. Isam B bruger personlige pronomener gennem hele digtet, hvilket gør at man får en følelse af at være noget stort, da det jo er vores land, som er beskrevet så smukt. Dette ser man f.eks. vers 1, linje 8 ”Dig elsker jeg! Dig elsker jeg!”. Digtet består af mange gentagelser, bl.a. med ”Du danske, friske strand”.

I vers 2 linje 1 sker der en besjæling, idet at sommeren bliver besjælet. ”Hvor reder sommeren vel blomstersengen”. I vers 3 linje 6, ”plovjernet guldhorn finder”, bliver plovjernet besjælet. I første vers linje 3, laver Isam B en sammenligning mellem sproget og moderens bløde stemme, men det er også et ordspil, da det danske sprog er vores modersmål.

Der er rigtig mange naturbeskrivelser. Fx i vers 2 linje 1-3. Sangen siger heller ikke noget negativt om Danmark. Budskabet i sangen er helt klart, at Danmark er godt og smukt, der er intet negativt at sige, hvilket er en meget typisk skrivemåde i Romantikken, hvor digtet er skrevet i. Vi skal elske Danmark, dens natur og aldrig glemme, hvor vi hører hjemme.

Et portræt af nationalsangen: ''Et lille land og lige midt i verden'' af Jacob Kaarup fra 2007.

Kåret som årets sang i 2007 efter at have vundet sangkonkurrence i forbindelse med eventet ''Syng dansk-dagen''

Vi har analyseret og kommenteret på sangen, hvor vi har fokuseret på rim, tema og opbygning.
Her er et vedhæftet link til den kommenteret analyse:
http://screencast.com/t/UpAiolph

Link til sangen (tekst/melodi):

http://etlilleland.dk/lillelandtxtmelodi.html

Demir, Mustafa & Troels

Kong Christian stod ved højen mast

Kong Christian stod ved højen mast.

Nationalsangen kong Christian stod ved højen mast blev skrevet i 1778 af Johannes Ewald. Sangen fik præmiere i januar 1780.

Nationalsangen hylder Kong Christian d. 4., Niels Juel og Peter Wessel ”Tordenskjold”.

Niels Juel og Tordenskjold var søfartsadmiraler, som kæmpede sammen med Christian d. 4. i søslaget på Kolberger Heide i 1644. Slaget mod svenskerne var dog uden afgørelse.

Vi har markeret de enderim der er i første vers.

    Kong Christian stod ved højen mast

    i røg og damp;

    hans værge hamrede så fast,

    at Gotens hjelm og hjerne brast.

    Da sank hvert fjendtligt spejl og mast

    i røg og damp.

    Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!

    hvo står for Danmarks Christian

    i kamp?

Vi kan konkludere, at der er et: A-B-A-A-A-B-C-C-B Rim

Der bliver også brugt mange mandlige rim, som fast og mast.

Semantiske skemaer

Ord som mast, speil, vessel(sejlskib) er et søslagstema, som netop er et stort tema i sangen.

Røg, damp, hjelm er ord, som hentyder til krig og søslag. Sangen hylder søslaget ved Kolberger Heide.

Kongen, røde flag, kiempe til dit skiød, så stolt som du mod stormens magt, fortæller om Danmark som nation, og hvordan vi skal være stolte af Danmark, og hvordan der blev kæmpet til det sidste for Danmarks skyld.

Røg og damp, stormens brag, den mørke sky, den tykke sky, stormens magt, sortladne hav og larm og spil er ord, som fortæller om atmosfæren og stemningen.

Personlige pronominer:

I de første tre strofer er der ikke brugt nogen personlige pronominer, og derfor er stroferne upersonlige. Men derimod i den sidste strofe er der blevet brugt personlige pronominer, som gør, at det bliver mere personligt.

Perspektivering:

Grundtvigs ”Danmarks trøst – Langt højere bjerge” er en nationalsang, som hylder det Danmark har. Danskerne bliver repræsenteret som ydmyge, fordi vi ikke har brug for alle de store bjerge, men vi har nok i vores eget.

H.C. Andersens ”Danmark mit fædre land” er en nationalsang, som minder meget om Grundtvigs ”Danmarks trøst – Langt højere bjerge” end ”Kong Christian stod ved højen mast”, da de begge er nationalsange, og hylder det gode ved Danmark, mens den anden hylder Kong Christian d. 4.

Konklusion:
Kong Christian stod ved højen mast er en kongesang, som hylder Kongen i modsat til de andre sange, som hylder Nationen. Dog er kongen en repræsentant for Danmark, og det er ham der repræsenterer danskerne i udlandet.

Kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/Kong_Christian_stod_ved_h%C3%B8jen_mast

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kong-christian-stod-ved-hoejen-mast-af-johannes-ewald-1779/

www.youtube.com/watch?v=ZyCMcF-1SR4

Vi elsker vort land!

Vi elsker vort land! - af Shubidua, 1980

Her er linket til sangen:

http://www.youtube.com/watch?v=pcvpWIAMmzk

Teksten i sangen er oprindeligt skrevet af Holger Drachmann i 1885 med melodi af P. E. Lange-Müller. Der er enkelte afvigelser fra den oprindelige tekst, bl.a. at de sidste to verselinjer i hver strofe er gentaget, i strofe 3 verselinje 3 ændres "under mark over strand" til "over mark under strand, og igen i verselinje 4 er gravhøje ændret til gravhunde. At de ændrer gravhøje til gravhunde giver sangen et mere moderne pift, og samtidigt nævner de ofte hunde i deres sange.

Sangen er på tre strofer af en lidt usædvanlig rimtype, som dog er ensartet i alle strofer. Der er i første vers to ekstra verselinjer.,med henholdsvis mandlige og kvindelige rim:

A b C b dd EE d EE d

A b C b dd E    d E   d

A b C b dd E    d E   d

Herunder er teksten til sangen, hvor det røde er vores redegørelse af ovenstående verselinjer:

Vi elsker vort land, når den signede jul

Vi elsker vores land ved højtider
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,

Højtidshygge
når om våren hver fugl over mark, over strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:

Vi elsker vores land når fuglene kommer og synger
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
Vi er glade for DK når tingene går godt

Men den skønneste krans
bli´r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
Men vi er endnu gladere for Sankt Hans

Men den skønneste krans
bli´r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,

Vi elsker vores land allermest ved midsommer
når af blomster er flest, og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler

Vi elsker at arbejde i landlivet
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler –

Glad ungdom
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde:

Vi elsker at bekrige vores fjender og krænker deres ære.
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde:

Vi fejrer når vi dræber det onde
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!

Vi kan få fred så længe vi ikke tvivler på vores mod i hjertet

Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!

Temaerne i sangen er midsommer, forherligelse af naturen, fædreland, kærlighed, Sankt Hans og fred. Miljøet er hygge, natur, glæde, lykke, nationalisme og at kæmpe mod det onde. 

Sangen bruges til fællessang ved Sankt Hans bålet, som fejrer årets længste dag og Sankt Hans (som er en fordanskning af Johannes Døberen, der fødtes seks måneder før Jesus.)
 
Emma, Eva og Naja